Mads Keller Isaksen og Peter Maunsbach, april 2024
I disse dage går georgierne på gaden for 140. gang.
Da Peter og jeg søgte om midler hos TV Tonic, var de netop nået til dag 30. Dengang viste TV 2 og DR billeder fra Tbilisis gader, indhyllet i tåregas og EU-flag. Peter og jeg talte om, hvad der lå bag de voldsomme protester – ikke den politiske årsag, for den var åbenlys – men den menneskelige og samfundsmæssige årsag. Efter mange overvejelser og uden klare svar kontaktede vi TV Tonic, og vi fik hurtigt hjælp fra de gode mennesker til at købe en flybillet til Tbilisi.
Formålet med turen var, som sagt, at finde ud af, hvad der driver Georgiens historiske modstand mod autokratiske strømninger. Før afrejse fandt vi Tinano og hendes mor, Keti, som var perfekte eksempler på den generationskamp, demonstrationerne også udtrykker. Tinano og Keti – mor og datter – går side om side på gaden for at protestere. Keti demonstrerede mod det sovjetiske styre, da hun var ung. Nu er det datteren, Tinano, der trækker sin mor med på gaden for at protestere mod sit eget regimes autoritære drejning. Man finder næppe en bedre journalistisk case.
Midlerne fra TV Tonic blev først og fremmest brugt på to flybilletter til hovedstaden. Da sikkerhedssituationen i landet var yderst ustabil, brugte vi også midlerne på gasmasker og beskyttelsesbriller – i tilfælde af, at situationen eskalerede. Uden TV Tonic var vores historie aldrig kommet videre end tankerne på DMJX, og Keti og Tinanos historie var måske blevet glemt i Tbilisis gader.
Tusind tak til TV Tonic for at give os muligheden for at fortælle historien om to kvinder – og om et lands kamp for demokrati og frihed. Uden støtten fra TV Tonic havde det ikke kunnet lade sig gøre.
Se hele projektet -klik på fotoet herunder:

https://readymag.website/u867925956/5196859
her er dele deraf, dvs blot video med fotoreportagen: https://www.youtube.com/watch?v=xLPRFDox25w
