Referat af ekstraordinær generalforsamling i Østjyske Studerendes TV (TV-Tonic) den 22. april 2025.

DMJX, Helsingforsgade 6, 8200 Århus N

Til stede var: Asbjørn Jørgensen, Hans B. Nørgård, Thomas Pallesen, Jan Dyberg.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1.   Valg af dirigent.

2.   Godkendelse af vedtægtsændring.

3.   Eventuelt.

Pkt. 1. Valg af dirigent.

Formand Thomas Pallesen bød velkommen til mødet og forestod valget af dirigent, der blev Asbjørn Jørgensen.

Dirigenten konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indkaldt: Invitation var den 31. marts dels rundsendt til registrerede medlemmer og dels opslået på foreningens hjemmeside, og altså med mindst 14 dages varsel.

Dirigenten kunne konstatere, at alle tilstedeværende var stemmeberettigede medlemmer af foreningen.

Pkt. 2. Vedtægtsændring.

Den fremlagte vedtægtsændring blev enstemmigt vedtaget og er således gældende. Den nye paragraf 2 lyder altså:

“Foreningens formål er at producere og udsende medieprodukter til borgerne i Østjylland, og at støtte aktivitet blandt unge, der ønsker at lave film, TV og øvrige audio-/visuelle medier. Sådanne medieprodukter og aktiviteter skal være kendetegnet ved kvalitet, oplysning, mangfoldighed.”

Pkt. 3. Eventuelt.

  • Der blev spurgt til det længe drøftede udviklingsmøde; Jan Dyberg vil arrangere.
  • Sekretær Asbjørn nævnte, at der efter ‘rykkere’ er indløbet en række af de ventede afrapporteringer for modtagne støttebeløb.
  • Forsamlingen ønskede med sang til lykke til Dyberg med forledens fødselsdag.
  • Og så noget med paven.

Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet tilbage til formanden, som takkede for fremmødet og afsluttede den ekstraordinære generalforsamling.


Protokol underskrevet den 22. april 2025 af formand Thomas Pallesen og dirigent Asbjørn Jørgensen.

By Tonic