Af Zakarias Forsberg de los Reyes og Peter-Emil Hornemann
De sidste par år har vi, Peter-Emil og Zakarias, interesseret os meget for politik i de tidligere Sovjet-stater, alt imens Ruslands krig i Ukraine har stået på. Derfor fulgte vi med spænding med i det georgiske valg sidste år. Et spørgsmål, vi jævnligt har stillet os selv er, hvad er egentlig Europa? Er det en grænse, er det en politisk institution, en kultur, måske en følelse?
Sidste sommer var vi på et kursus, hvor budskabet var, at Ukraine og Georgien var en del af Europa, og nu ville vi så undersøge det selv.

Derfor drog vi ti dage til den anden side af Sortehavet mod et land, hvor det spørgsmål ikke bare er noget, man går og funderer over for sjov, men et højaktuelt emne, som deler befolkningen.
På forhånd havde vi lavet aftaler med unge mennesker, der gik på gaderne mod regeringen og for EU, og professorer, som ville fortælle om de historiske forhold, der former et lille kristent land, der i tusinder af år har ligget mellem imperier, hvor civilisationer nu atter støder sammen. For mens Georgien måske er det land i verden, hvor EU-flaget vajer flest steder, så lægger landets regering afstand til EU og gør tilnærmelser til Rusland.
I fem podcastepisoder med tilhørende videoer gennemgår vi landets kultur, historie og religion for at besvare spørgsmålet: Er Georgien Europa?
Det prisnominerede radioprogram Aarhus Calling er tilbage med sæson tre – og hvilken sæson det bliver.

Inspireret af et tidligere afsnit har vi valgt at tage længere østpå, end nogen af os nogensinde har været før. Vi er taget til Georgien.
Det er vi for at få svar på et spørgmål, som vi, Zakarias og Peter-Emil, ofte har diskuteret : Er Georgien Europa?
Få svaret her: https://georgiencalling.mediajungle.dk/2025/03/11/georgien-calling-en-aarhus-calling-spinoff/
