Referat af generalforsamling i Østjyske Studerendes TV (TV-Tonic) den 31. marts 2025.
DMJX, Helsingforsgade 6, 8200 Århus N
Til stede var: Asbjørn Jørgensen, Hans B. Nørgård, Thomas Pallesen, Kresten Johansen, Asbjørn Jørgensen.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse.
4. Indkomne forslag
5. Vedtagelse af budget.
6. Valg af bestyrelse
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Pkt. 1.
Thomas Pallesen bød velkommen til mødet.
Asbjørn Jørgensen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at invitation til generalforsamlingen var rundsendt til registrerede medlemmer og opslået på hjemmesiden den 27. februar og altså med mere end de påkrævede mindst tre ugers varsel. Ordinær generalforsamling skal ifølge vedtægterne afholdes i årets første kvartal, hvilket altså skete.
Dirigenten kunne konstatere, at alle tilstedeværende var stemmeberettigede medlemmer af foreningen. Der forelå endvidere en fuldmagt fra Jan Dyberg.
Pkt. 2.
Bestyrelsens beretning:
Formand Thomas Pallesen:
Det har været et produktivt år 2024 og også helt frem til generalforsamlingen, særligt med behandling af ansøgninger om støtte. Ansøgninger behandles seriøst, og med en ikke for tidskrævende procedure.
Målet om at lave medieprodukter for østjyderne, og med godt og dannende indhold, har vist sig i langt de fleste af ansøgningerne. Der er især søgt om og ydet støtte til projekter, hvori indgår udlandsrejse.
Udestående med Skat er der ikke hørt nyt om, og der må forventes fortsat at gå yderligere mindst halvandet år, inden den verserende og gamle sag om negativ moms kan behandles. I mellemtiden skal foreningen fortsat blot arbejde videre.
Pkt. 3.
Kasserer Hans B. Nørgård fremlagde hovedpunkter i regnskabet for 2024:
- Udgifter til bankkonto og bankgebyrer: 1003 kroner.
- Udgifter til udlæg: 8820 kroner.
- Udgifter til støtte: 3334 kroner.
- Udgifter i alt: 13.157 kroner
- Indtægter kontingent: 450 kroner.
- Indtægter rente: 371,32
- Indtægter i alt: 831,32 kroner
- Bankindestående primo: 151.759,75 kr.
- Bankindestående ultimo: 139.424,07 kr.
Regnskabet er revideret uden bemærkninger af den generalforsamlingsvalgte reviser Kresten Johansen.
Under drøftelsen af regnskabet blev der spurgt til, om IT-driften fremover kan gøres billigere (domæne- og web-abonnement); det vil blive undersøgt, men er næppe realistisk. Det blev også anbefalet at stramme proceduren, så støtte først udbetales ifm projektets afrapportering; det blev aftalt at forsøge mindeligt først, inden et sådant krav indføres.
Pkt. 4.
Der var indkommet forslag om en justering af vedtægternes formålsparagraf paragraf 2 til følgende ordlyd:
“Foreningens formål er at producere og udsende medieprodukter til borgerne i Østjylland, og at støtte aktivitet blandt unge, der ønsker at lave film, TV og øvrige audio-/visuelle medier. Sådanne medieprodukter og aktiviteter skal være kendetegnet ved kvalitet, oplysning, mangfoldighed.”
Alle stemte for, ingen stemte imod – forslaget er således vedtaget med de fornødne totredjedeles flertal og skal bekræftes ved næste generalforsamling.
Ny (ekstraordinær) generalforsamling indkaldes til den 22. april 2025 kl. 12.30 på DMJX i Århus, med dagsorden ifølge vedtægterne samt punkt om at bekræfte omstående vedtægtsændring.
Pkt. 5.
Budgettet for indeværende år vil følge uændrede principper for tildeling af støtte. Bestyrelsen opfordredes igen til at bruge lidt midler på bestyrelsens egen drift, fx i form af at spise lidt mad sammen, hvilket ikke lykkedes sidste år. Årskontingent blev fastsat til 20 kroner.
Pkt 6.
Valg af bestyrelse: Der var genvalg, så også den nye bestyrelse består af Thomas Pallesen, Jan Dyberg, Hans B. Nørgaard og Asbjørn Jørgensen.
Pkt. 7.
Valg af revisor:
Generalforsamlingen genvalgte Kresten R. Johansen som revisor.
Pkt. 8.
Evt.: Der var intet til dette punkt.
Dirigenten takkede for god ro og orden og gav ordet tilbage til formanden, som takkede for fremmødet og afsluttede den ordinære generalforsamling.
Protokol underskrevet på stedet den 31. marts 2025 af formand Thomas Pallesen og dirigent Asbjørn Jørgensen.
Umiddelbart efter generalforsamlingen holdt bestyrelsen konstituerende møde og konstituerede sig således:
Formand: Thomas Pallesen
Næstformand: Jan Dyberg
Kasserer: Hans B. Nørgaard
Sekretær: Asbjørn Jørgensen
– – – –